Polyglotia


Haploops Samfundet
 2018-19



Helsingør Polyglotia inviterer i Haploops samfundet, til et møde med tanglopperne og de andre liv på bunden af Øresund. Et eksistentielt møde ved vandkanten i skumringen, hvor konturerne mellem dag og nat sløres og hvor de små skjulte liv får mulighed for at komme til orde. Det drejer sig om intet mindre end det lille livs store betydning for et overlevende samfund. Det handler om at være eller ikke at være.

Vi søger om projektstøtte fra Kunststyrelsens Projektstøtteudvalg for scenekunst, Helsingør og Gribskov kommune om at opføre Haploops Samfundet til Aug. 2018 i Helsingør, Tisvildeleje, Gilleleje og Hornbæk Strand. Workshops planlagt fra sept. 2018 - aug 2019.


2014

JANTELOVENS BEGRAVELSESOPTOG
- en happening af Nyk.Mors Polyglotia

Foto: Floriane Facchini

Happening med Maja Rehøj Skovhus, Lasse Popp, Bastian Popp, Maik Riebort & mig, samt konsulent Floriane Facchini/Sanctum Gargareum & Morsø Håndværkerkor og Thy-Mors Energi. Til Nykøbing Mors Festuge/Kulturmødet, 17-23 August 2014

Flyer:Annika Nilsson

Denne happening er et forsøg på at sætte Janteloven op imod Mors eget fundament af moler og kridt, som siden miljarder af år tilbage har sammenpresset amøbaer og skaller. Vi prøver på at vise Jantelovens kollektivt udøvende samfunds/individspres med dets følger af psykisk iltsvind - ved at bruge øens lokale materiale. Det er også et forsøg på at sætte lokale tematikker, folk og materialer ind i et live-forløb med et vist aspekt af forandringspotentiale i sig. Ved at begrave den gamle Jantelov spørger vi åbent: Hvilken slags social lov kunne I tænke jer at erstatte den med?

“Det var afvigelsen, de aldrig kunne tåle. Det skabte et utåleligt tryk. Alle skreg de i vrede over trykket, og alle øvede de tryk og lod det gå i arv gennem hundreder af år…
De slås alle med loven, de vrider sig under den, og de bruger den ubarmhjertigt. På grund af loven er janterne gudløse, uden at være blevet mennesker. Hver eneste en hænger de skrigende, med blodig sved på panden, de vrider sig i smerte og hvæser til deres korsfæstede broder: Tror du måske der er nogen, der bryder sig om dig?”
                                                     
                 ref. Kommentar til Janteloven, fra bogen En flygtning krydser sit spor af Aksel Sandemose


Fotos: Floriane Facchini

Med de lokale - fra Mors Håndværkerkor og Thy Mors Energi

    










“HAVNE HAPPENING OM JANTELOVEN”
17,19,21 og 23 august kl.20.00

Janteloven synes at være ved at sove
stille ind nedsunken i dybet af moler,
tang og skaller.
Kom og vær med når Jantes aske drysses
i havet og den eller noget nyt genopstår!

Begravelses processionen starter på
Løvbjerg-torvet og bevæger sig ned til
havnen, hvor festlighederne fortsætter
til solnedgang.
Ronaldo Sandemose, Klaubautermanden,
Skyldfri Sidenius,
Polyglotten & Ordet tager en foreløbig
afsked med Janteloven, under de kulørte
lamper på molen.
Vi holder auktion over de 11 bud,
serverer gravøl,
kaffepunch & kringle. Der vil tales,
ties og måske brydes der ud i sang.


DSC_0052.JPG



DSC_0042.JPG



Vejrmagerworkshop 4-7 august

Med Maja Skovhus Rehøj på en forundersøgelse omkring vejr, vind og katastrofer i tiden: 













30/31 juli afholdte vi Helsingør Polyglotia til Passagefestivalen - den årlige internationelle gadeteaterfestival i Helsingør og Helsingborg. Som led i vores forundersøgelse til vores næste projekt: Apokalypso, spurgte vi folket i byen omkring deres tanker om klimakatastrofer og dommedagstrusler i vores tid.