Installationer, scenografi, kunstværksteder & 
artivism - hvor kunst og miljø/klimaengagement mødes.


Et selvportræt. 

  Med tanken i havet og kroppen på land.
Billedet er taget igennem øjet på den optiske installation Brodmann´s Omr. 17 ved havnen i København sommer 2021. Masken på hovedet er en forstørret dinoflagellat.
  
_______________________________________________



En udstilling om uld i samarbejde med fårehyrde 
Julie Ragnhildsdatter og Berit Kiilerich/Lystbækgaard.




Der findes meget uld i verden. 

Den vokser konstant ud på gavmilde kroppe.


Udstillingen vil gerne inspirere til at mere råuld fra får

Europa bruges, i stedet for at brændes af eller smides ud.

Det udstillede uldbjerg kan tilbyde et svar på vor tids

vanskelige spørgsmål omkring resourcer, forurening og

kompostering.

   

   Fårene fortæller os også en anden historie. 

Den peger på hvordan vores indre kultur af mikroorganismer og vores kulturelle landskaber flettes sammen og former en vej af sammenhængskraft, som kan lære os meget om forsvar, beskyttelse og modstandsdygtighed.

 

         De danske heder byder på en særlig rig biodiversitet som

fårene er med til at vedligeholde. De kan inspirere os til

en livsstil hvor vi forbinder os på et dybere plan med de

landskaber vi er født ind i. Hvor jord, planter og kroppe

bliver mere modstandsdygtige med en større diversitet af

mikroorganismer. 


Hvad investerer vi i, der beskytter os?



































................................





DIKTAREN 


Säg dock - innan du går: vad led du mest av, härnere?


DOTTERN

Av - att vara till; att känna min syn försvagad av ett öga, min hörsel förslöad av ett öra, och min tanke, min luftiga ljusa tanke bunden i fettslyngors labyrinter. Du har ju sett en hjärna ... vilka krokvägar, vilka krypvägar ...

 

                                                              ur Ett Drömspel av August Strindberg