Aflejringspoesi
Flyt rundt på
Grundstoffer, Rankefødder & Plastiglomerate
Mød vor tids usorterede, uønskede,
forladte og glemte:
papirer, aviser, tøj og
plastiglomerate, presset ind i
vilde rankefødders hjem.
En helt ny art sten skabt af
spøgelsesnet, nylonreb og andet
plastik fra verdenshavene
smeltet sammen med vulkanske
stenarter og sand under solen
langs varme kyster.
Plastikken her er indsamlet ved den
danske øst- og vestkyst, Bornholm &
Fanø. Den er smeltet sammen under
poesiens varme og lagt i nye lag.
Er det muligt at elske det uønskede?
Dette usorterede rod, disse glemte ord..
At høre til i verden er at bære verden
i sin egen krop og deltage i den evige
dans, i den daglige vuggen:
at flytte rundt og rundt på
grundstoffer, bly, kulbrinter, jern,
nanoplastik & evighedskemikalier.
I daglig fortæring og i udskillelser.
Vi tilhører en ny
evighed, sammen
med de evige kemikalier.
Den mest invasive art, danser
blind for sig selv, og
erobrer små rankefødders hjem.
Vi kan ikke ikke
være en del af alt dette.
For det er umuligt at ikke være
en del af verden.
En rankefod, der spiser plastik,
er stadig en rankefod
der nu bygger sin krop og hus af
tidens muligheder
og danner farverige samarbejder &
overraskende nye alliancer.
Imens danser vi vores
daglige grundstofsdans:
Husk:
Elsk!
Sortèr!
Dette projekt har været et forsøg på at samle det fragmenterede, det spredte, og samle det igen i en kærlig handling. Jeg har indsamlet plastik og andet affald langs kyster i øst og vest, i min egen park og kælder. I et forsøg på at elske det uønskede, det vi har smidt ud, og forvandle det til noget smukt og værdifuldt.
Når nu vi er omgivet af det i en uvis tid. Plastik, den gamle dinosaurus, der er kaldt til live i ny form, gammel tid møder nutid i en dystopisk cyklus. Plastikkens overflade møder nye kyster og indgår i nye dialoger, i tæt samtale med stedets sand og sten som tiden går. Og uanset om jeg ønsker det eller ej, er denne plastik blevet en del af min egen krop. Noget jeg bærer rundt på.
Plastiglomerate, er et fænomen hvor plastik går i klinch med vulkanske stenarter under høj varme. Det skaber smukke formationer som gør det letter at holde af affaldet.
Eller som i hvert fald forandrer oplevelsen af det uønskede.
Nu hvor det faktisk er smukt.
Rankeføddefamilien, også kendt som ruhr, er små liv der vokser på sten, og bådskrov. Væsener der gerne slår sig ned både på sten, skaller, både men også plastik.
Selv en afvisende glat plastikflade, er et ok hjem for det lille liv.
Det er charmerende, at de faktisk gider.
Jeg har presset vores affald ind i forstørrede rankefødder, formet af papmaché lavet af min lokale Husum Brønshøj Lokalavis, for at se hvordan livet kommer til at se ud når vores affald ender i andre organismers hjem.
2023
Adult Sea Squirts:
"Du sidder ved et vandløb med et glas vand i din hånd.
Du kigger ud på dette vandløb med øjne fyldt af saltvand.
Du ser verden igennem vand.
Du drikker en lille slurk af glasset.
Du følger vandets vej igennem din krop..."
Et møde der løfter ny og gammel viden frem om det vand som forbinder os mennesker med vores fjorde. Vi rører ved den usynlige og afgørende forbindelse vi har mellem det vand der flyder rundt i vores egne årer og det vand som flyder rundt i vores omgivelser. En cyklus der, døgnet rundt, til evig tid er i bevægelse i, og igennem, os.
Delt Vand
vandportrætter af Brønshøjs søer og moser.
Put fingrene mod dit håndled. Find din puls.
Denne pulseren afspejler verdens evige cirkuleren af vand.
Vandet transporterer ilt rundt i dig.
Tænk dig selv som et lille og rørligt vandtårn fyldt af vand og ilt.
70 % af det du kalder dig består af denne flygtige væske, der hurtigt bevæger sig ud af din krop igen, så hvad er egentlig det du kan kalde dig, i dig?
Og hvor forsvinder du hen..
Det der lige nu er i din krop. Om et øjeblik et andet sted.
Et hurtigt strejf af noget friskt vand i nogle timer og så videre til næste destination. Idag, imorgen, igennem et helt liv.
Jeg er et filtrerende organ, yderst arbejdsom, i en kompleks moderne og urgammel organisme. En lille vandig beholder i en meget stor bevægelse.
Jeg har prøvet at gribe ind og fastholde noget af denne evige cirkuleren af vand i gennem kroppe, landskaber, rør og luft. Jeg har målt mosernes og søernes iltnivåer omkring midt dag 2 søndage i maj, hvor planter og andre livsformer producerer ilt til det store stofskifte.
De siger at det er det samme vand der konstant cirkulerer rundt i verden…
Et øje består af næsten udelukkende saltvand. Det er fra en indre sø vi kigger ud på verden. I det daglige blik forbindes manges verdener. Sø kigger på sø. Øje på øje.
Det er påfaldende, at både verden og en krop består af procentuelt lige dele vand.
Min indre verden skylles også over af saltvand om natten, nærmere bestemt min hjerne, når jeg sover og drømmer, et indre tidevand fyldt af stormende hav, frosne søer og mudrede skrænter. Så mange islandskaber jeg har frosset i, så mange svømmeture med hovedet kun lige over overfladen.
Der er påfaldende mange sammenfald mellem et menneskes liv og vandet i verden.
Mit vand har en gang været i berøring med dit vand.
Vi deler vand.
Vi er delte vande.
Oktober
“Alting er i alting.
Hvis alting er i alting, er det , fordi alt i verden skal cirkuleres, overføres, oversættes. Den uigennemtrængelighed man ofte har tillagt et rum, er blot en illusion, for der, hvor overførelsen og den gensidige gennemtrængen støder på en forhindring, skabes der et nyt plan, der gør det muligt for kroppene at omforme mødet til endnu en ny blanding. Alt i verden frembringer en blanding og frembringes i blandingen. Alting trænger ind og ud overalt: Verden er åbning, frihed og absolut cirkulation, ikke side om side, men gennem kroppene og de andre. At leve, opleve eller være i verden betyder altså at lade sig gennemtrænge af alting. At træde ud af sig selv er altid at træde ind i noget andet, i dets former og dets aura, og at vende tilbage til sig selv er ensbetydende med hele tiden at være forberedt på at møde alle slags former, genstande, billeder - alt det, som vi forbløffes over at finde i vores hukommelse, blandingsskaberen og det overdådige vidnesbyrd om altings gennemtrængning af alt.”
Fra Emmanuel Coccias bog
Planternes liv -blandingens metafysik.
Fra vores værkstedsdage juli-oktober på Sjælør Boulevard.
Denne sommer har min optiske installation Brodmann´s Omr. 17 fortsat sin færd med Institut for Evige Utopier rundt om i Danmark. Vi har været til Naturmødet i Hirtshals, Skvulp Festival i Holbæk, Folkemødet i Allinge, Klimafolkemødet i Middelfart, Ungdommens Folkemøde i Valbyparken og til Naturmødet i Vig/Odsherred.
Det har handlet om den ydre og indre omstilling og en undersøgelse om man kan mærke vores indre havvand i pulsen.
Brodmann´s Øje ved Vandkanten 3-7 juli
Maj 2022
Børnekulturstedet Karens Minde
Dukketeaterforløb med Anna Rosa Hiort Lorenzen på Børnehuset Baunehøj & skilt med Christian Liljedahl
Nov 2021/ Feb 2022
Stjernestunder med Sven Meinhild
Vand, planter & farver
En visuel og musisk improviseret koncertturné rundt til ældrecentre og bosteder for psykisk og fysisk handikappede i Lejre Kommune. Med inspiration fra årstidens planter og vandets bevægelser i store vandkar med spejle, mobile højtalere og farvedryp griber vi stunden med dem vi besøger og ser hvad der opstår i mødet mellem stedets beboere og vores medbragte materialer.
Realiseret gennem Lejre Kommunes Center for Kultur og Velfærd
November 2021
......................
2019
inspireret og forinspireret og forundret af biologi/aktiv
................................
