Kompasklipning



/hår,øje,membran/

.................................................................................

/hår/materialiserede tanker/

Indsamling af vilde ustyrlige tanker

I november/december tilbyder jeg klipninger som led i research til et nyt format med arbejdstitlen: KLiPPENiNG - et serviceritual, en blanding af de to oplevelser: en klipning og en happening.  Det er et format hvor jeg under en klippesession behandler emner som kortlægning, navigation, orientering, hjernens anatomi og et hårs livscyklus.
Samtidig er det en indsamling af hår og tanker fra et specifikt sted i byen, med de folk der færdes der. Jeg tænker håret som materialiserede tanker, og hele oplevelsen bevæger sig mellem det der foregår inde i, og det der sker udenfor hovedet på den der bliver klippet. Klipningerne bliver afholdt i Det Grønlandske Hus, i Løvstræde i indre by, København.


Grafisk materiale:




...................................................................................................................................................................



Hvordan ser en tanke ud?

 Hvad hvis håret på hver vores hoveder er vores tankers vidnesbyrd? Hvad hvis tanker vokser ud i håret? Det viltre, bløde, formbare og ustyrlige hår. Og blodet der hvert øjeblik sætter sine informationer som aftryk i hårfolliklernes sække.

Hvor kommer du fra? Hvor er du på vej henne? Og hvilke tanker hjælper dig på vej? 

QiperoqKlip

en dag i januar 



Samlet hår fra Pavia, Jens Pavia, Petra, Ann Dorte, Martine, Rosine,
 Karl Isaksen og Liza
Et forstudie til en installation med hår,knogler og navne.Kompasklipninger afholdtes i Roskilde/Byens Hus 14-17 sept 2020. 
Hver dag kl. 12,14 og 16.
De varede ca 45 min i én af de fire kompasretninger, lige udenfor Byens Hus, Stændertorvet, Roskilde.

Efterfølgende udstilling med fernissering d. 18 sept i Byens Hus, stuen.







En KOMPASKLIPNING er både en

professionel trimning af dit hår

og samtidig en indsamling af hår

- og en kunstnerisk kortlægning af

tænkte tanker fra et udvalgt sted i byen.

 

En kompasklipning varer 45 minutter

og dit hår bliver studset i en længde

efter eget valg. Det indsamlede hår

og tanker bliver en del af en udstilling i Byens Hus

efterfølgende. Det er anonymt at deltage og det

ender med et smukt værk hvor hår og tanker sættes

sammen i en unik konstellation.

 

En klipning foregår i én af de fire

kompasretninger udenfor Byens Hus.

En kompasklipning henter sin inspiration

fra kortlægning, navigation, og sociale

ritualer og kredser omkring hvordan

vi finder vej i vores mange facetterede tanker.

 

For hår er tid der er vokset ud,

og i håret sidder vores tanker fra al den

tid der er gået siden sidste klipning.

 

Kom og del dine tanker med mig!


Fotos fra Byens Hus:






Udstilling af de individuelle tanker støbt i gips i vinduet i stuen i Byens Hus







Kompasklipningerne blev støttet af Kulturstyrelsens Pulje for Sommeraktiviteter

 Lille udstilling i Det Grønlandske Hus i Løvstræde



Kompasklipning blev udviklet sommeren 2016 i Gudhjem på Bornholm og i Dec samme år afholdt jeg Juleklipninger i Det Grønlandske Hus i Løvstræde i København. 2017-2019 har klipningerne foregået i København og var bl.a en del af performanceprogrammet Stedet er Levende i Astrid Noacks Ateljé 2019/20. 
Formatet på denne oplevelse er en én-til-én performance som helst gennemføres udenfor i sommerhalvåret. 



Den vildeste tanke...
Moskusoksehår.